Vi stod op og gik ned og fik morgenmad, rigtig lækkert med
masser af forskellige ting, også noget Anne kunne få. Da vi havde spist
morgenmad gik vi i reception for at høre om den nemmeste vej ud til vores
biludlejning. Vi skulle med deres shuttlebus ud til lufthavnen for derefter at
skifte til Alamo’s shuttlebus. Vi gik op og gjorde os færdige og derefter
afsted. Det gik fint med shuttlebusserne, og der var heldigvis heller ikke
rigtig nogle mennesker i biludlejningen, kun et par stykker foran os, så det var
rigtig fint. Manden i skranken spurgte om vi ville have en opgradering til en
større bil, og først hørte vi på hvad det kostede og valgte derefter egentlig
at sige nej, men det fangede han ikke, så vi endte alligevel med at få en
større bil…… det viste sig at være en rigtig god idé. Det bilklasse vi havde
bestilt, var bl.a. Cheverolet Spark, og nogle der var en lille smule større,
men ikke store nok til at få 2 store kufferter, en klapvogn, 1 autostol og to
håndbagage + 3 personer ind i. Til gengæld var vi rigtig heldig, for lige da vi
kom hen til Fullsize biler, og skulle til at vælge den vi ville have (Man kan
nemlig selv vælge bil ved Alamo, når man ser hvad udvalg de har), opdagede
Rasmus at der holdt en Dodge Charger…… en rigtig amerikaner flyder…. Så lige
pludselig synes vi egentligt at opgraderingen var helt okay. Vi kørte fra
lufthavnen tilbage til hotellet, fik pakket sammen og afsted til næste hotel,
som ligger et par hundrede meter fra Hollywood Walk og Fame. Vi var lidt tidlig
på den, men fik alligevel lov at få værelse før ( især når man har en lille
pige med, gør de gerne mange ting fra én)

Resten af eftermiddagen, fik vi slappet lidt af, Anne fik
sovet en god lang lur ned ved poolen, mens Rasmus holdt øje med hende fra
stolen i solen. Mette gik efter frokost, og fik fat i noget ”kineser” mad.
Mette var også senere i Ross Dress for less, og et enkelt stykke legetøj og et
par levi’s comboy bukser til $20. Efter Anne havde fået sovet, gik vi i Best
Buy og i Ralphs for at handle lidt ind. Derefter var kl. blevet mange og vi gik hjem og fik noget nem
aftensmad, og så var vi trætte og faldt vist alle tre hurtigt i søvn.

Vejret har været sol og skyer og ca. 15-16 grader.