Anne vågnede igen midt i nat, og efter at hun blev ved med
at vågne til hele tiden, kom hun med over i sengen til os, og faldt i søvn og
sov et par timer mere….Skønt. Til gengæld var hun også frisk da hun vågnede,
men er jo ikke vant til at vågne ved os, så først kiggede hun på den ene og så
på den anden af os, og så kiggede hun på Rasmus og vinkede.

Vi havde siden i går fundet ud af, at der rent faktisk var
morgenmad med på hotel. Det havde han glemt at sige da vi tjekkede ind, og det
stod kun på et meget lille skilt, og morgenmadsrummet havde de også gemt ret
godt. Da vi kom ned for at spise sad der et andet par, som vi fandt ud af også
var danskere. De var også rejst et par dage før de skulle, da de også havde
haft billetter til Lufthansa på nogle af strejkedagene.

Efter morgenmaden gik vi op og fik pakket vores ting, og så
gik turen med Cruise America for at stille vores kufferter mens vi kørte til
Long Beach lufthavnen og afleverede bilen. Der var igen god trafik, men vi fik
afleveret bilen, og fik fat i en hurtigtkørende taxachauffør der kørte os
tilbage til Cruise America. Selvom kl. kun var 11 fik vi lov at få autocamperen
(Rasmus havde ringet i forvejen, hvor de havde sagt vi bare kunne komme),
selvom der stod i lejepapirerne at vi først kunne få den fra kl. 14. Hvis man
hjemmefra betalt for at hente den tidligt (kl. 10) koster den 1600 kr. mere,
men vi gav ikke noget ekstra. Instruktionsvideoen vi så inden vi fik vognen var
på dansk, så det var dejlig nemt.

Det er en stor vogn, som man lige skal vænne sig til at køre
med…. Men det går fint indtil videre.

Så var det afsted…. Ud på motorvejen sammen med alle de
andre biler!!! Og derefter ind til Walmart for at få handlet ind. Vi startede
dog med at gå på TGI Friday og få noget frokost inden den store indkøbstur. Selvom vi havde skrevet indkøbsseddel
hjemmefra blev det lidt uoverskueligt til sidst, men der havde vi også været i
gang i 3 timer J

Vi havde hjemmefra fundet to mulige campingpladser, vi
valgte den der lå tættest på, da vi alle sammen var ved at være lidt trætte. Vi
boede på Canyon Rv Park til $60, en fin campingplads med Full hookup (hvilket
betyder at man ikke behøver at forlade vognen for at f.eks. vaske op, varme mad
i mikroovnen eller tage varmt brusebad.) Selvom vi synes, vi har en stor vogn,
så var vi stort set dem med den mindste vogn, og så heller ikke stor ud på den
kæmpe plads vi fik.

(tryk på billederne for at se dem i stor)