USAs nationalparker

Vi vågnede inde i skoven til morgen, efter en stille nat… ingen larmende mennesker eller generatorer der kørte. Selvom det kunne have været hyggeligt at gå en tur i skoven blev vi enige om at køre afsted i stedet for, da vi kunne se at der var blå himmel.

Det har været en fantastisk tur ned langs kysten. Vi holdt ind rigtig mange gang undervejs i nogle af de små lommer. Vejen er ikke så bred, så det er ikke en tur man lige hurtigt kører i skrumlet, men det gik fint, og af en eller anden grund mødte vi ikke ret mange andre campister. (og det er ikke fordi man ikke må køre der:-)
Et af de steder vi holdt ind fik vi en af denne turs store oplevelser… mens vi stod og så på nogle havoddere der legede i vandet dukkede der pludselig en stor gråhval op, endda ret tæt på land (vi holdt oppe på vejen et godt stykke over vandet), men vi kunne se dem lige så tydeligt. Derefter kom der en stor en mere, og begge havde hver deres unge med…. det var FANTASTISK. Samme sted så vi også en flok delfiner… så et meget heldigt sted vi holdt ind.
Flere af de steder vi holdt ind ned langs kysten kunne vi se havoddere. Tricket er at kigge efter de steder hvor vandet ikke er for voldsomt, og hvor der samtidig er tang. Der ligger de ofte på ryggen og hygger sig i vandet.
Vi holdt også en til siden ved Julia Pfeiffer Burns state park, vi måtte ikke køre ind da vi er 1 feet for lang. Men det vi gerne ville se der, kunne man se oppe fra vejen. Det er et af de få steder hvor et vandfald fra land løber direkte ned på stranden og ud i havet.
Den nordligste del af Highway 1 som vi har kørt på er ret barsk og vejen går op og ned og rundt i skarpe sving. Jo længere syd på man kommer, jo mere flader det ud og bliver til sidst til brede sandstrande. Vi holdt ind på en grusplads et sted, hvor der var lavet en låge i pigtrådshegnet og vi kunne følge en lille sti ned til stranden, hvor vi kunne komme helt tæt på søelefanterne som lå og solede sig. Anne kiggede og pegede meget interesseret på dem.
Da vi var lidt nord for Hearst Castle, holdt vi ind ved et vista point, og her var en endnu større koloni af søelefanter. Der var en fra søelefanternes venner der fortalte, at hver søelefant kun var her 1 måned om året hvor de samtidig er fastende. Hvis de var i vandet, var det fordi de enten var kommet, på vej væk, eller ude for at blive kølet af. Resten af året levede de alene til havs.
Vi havde ikke bestilt overnatning, da vi ikke var sikker på hvor langt vi kunne nå, men havde dog to muligheder. Da vi allerede var ved mulighed et (San Simeon state park) ved 14-tiden, besluttede vi at køre de 90 km videre til Pismo Beach. Her ankom vi omkring kl. 16, og kørte til den state park vi havde fundet hjemmefra. Det var dog lidt for optimistisk at tro man kan få plads der (parken ligger helt ud til stranden), en lørdag eftermiddag. Vi havde dog heldigvis tjekket hjemmefra, at der også lå en alm. campingplads ved siden af, og de havde plads til os. Vi fik en fin plads, med full hookup, hvilket var rigtig fint, da både computer og kamera var ved at løbe tør for strøm, og med internet, så vi igen kunne få opdateret bloggen og tjekket lidt andet forskelligt (og ringet hjem over Skype).
Sol og lidt skyer, men også blæsende. Dejligt i lå, men en kold vind. Solnedgang over Stillehavet.

I dag prøvede vi noget nyt…. vi vågnede til regnen der trommede op taget af vognen. Turen idag er på ca. 65 km, så der er tid til at kigge lidt på Monterey inden vi kører videre ned ad Highway 1, så derfor gjorde det ikke helt så meget at det regnede. Mette havde læst hjemmefra at Monterey Aqaurium også skulle være et besøg værd, så vi besluttede at tage ind og besøge det, når vejret nu ikke var i top. Det nåede dog at blive tørvejr inden vi nåede derind. Kl. var ikke så mange, så der var heldigvis ikke så mange biler endnu, da vi jo skulle have fundet en plads at parkere skrumlet. Vi fandt en betalingparkering 1 blok fra akvariet, hvor vi godt nok skulle betale dobbeltbillet, men til gengæld kunne vi rimelig nemt både komme ind og ud. Vi kiggede først lidt på byen, som er super charmerende. Restaureret så det har beholdt sin charme fra den tid hvor det var en fiskeriby.
akvariet var rigtig fint og havde nogle akvarier, hvor de bl.a. havde en stor klumpfisk. Anne var helt vild med at kigge på fisk, og blev rimelig sur når vi ville tage hende med videre. Akvariet lå helt ud til/i vandet, og havde lavet et observationsdæk hvor de også havde sat et par kikkerter op.
Her så vi for første gang havoddere der lå og hyggede sig på rygge i vandet. Vi så også sæler (tror vi det var) eller søløver.

Efter vi havde været i akvariet, gik vi på Cannery Row Brewing Co. og spiste frokost. Rasmus fik pulled pork burgere og fish’n chips, og Mette fik tre sliders (små burgere) og Ahi Tuna… Anne fik dobbelt butter kartoffelmos. Der kom et andet ung par og sad ved siden af os, som havde en dreng der var lige så gammel som Anne, og de sad vældig og kiggede og pegede på hinanden. Da vi skulle ud igen kom der en ordentlig byge, så vandet nærmest løb i floder langs kantstene.
Vi kørte ud af byen (da alle andre også gjorde), og ned ad Highway 1.Vi holdt ind et par gange undervejs for at fotografere. Bl.a. ved Bixby Bridge.
Vi havde reserveret plads på Pfeiffer Big Sur state parks campground, og fik en fin plads inde i skoven. Man kunne godt fornemme at der var kommet vand, da det var helt regnskovsagtigt.
I Las Vegas arvede vi noget brænde af nogle tyskere der skulle flyve hjem, så her til aften tændte vi bål og sad ved indtil det begyndte at dryppe igen.

Anne synes af en eller anden årsag at vi skulle vækkes kl. 04 til morgen, det synes vi ikke helt, så vi blev dog liggende, selvom hun ikke var helt tilfreds med at vi ikke lige gad og underholde hende. (Hun fik endda lov at ligge i smørhullet).
Så allerede da kl. var omkring 7 forlod vi campingpladsen. Da der ikke var ret mange andre vågen på dette tidspunkt, var der god plads til at vi kunne holde ind forskellige steder og få tager nogle billeder. Der gik også indtil flere Mule Deer rundt.
På vej ud af dalen, kørte vi ad vej 140 i vestlige retning, da vi kom hertil kom vi syd fra. Vej 140 er lidt større og med ikke helt så mange sving, men ikke på nogen måde lige. Der var da også et sted hvor der kun var et spor (reguleret af et lys), da der på et tidspunkt har været et jordskred.

Da vi jo havde været tidligt oppe, og vejen trods alt svingede godt og vi kørte ned i højden igen, lykkedes det alligevel Mette at blive lidt køresyg selvom det var hende der kørte. De to andre sad også og småsov. Så efter at have holdt ind, og Mette fik hvilet en halv time, var en frist igen til at køre videre.
Vi er nu kørt ud af bjergområdet og er kommet ned hvor der er fladt, så her dyrker de rigtigt markerne. Vi holdt også ind et sted og købte nogle jordbær og appelsiner, og Rasmus fik en friskpresset appelsinjuice. Og som det kan ses på et af billederne, gik Anne også igang med posen med jordbær, og fik da også smagt på indtil flere af dem
Vi er også kommet gennem Salinas, som de kalder “Salathovedernes hovedstad”.
Vi havde fundet en stats park, vi ville prøve at få plads på, og der var også fin plads da vi kom. Den hed Laguna Seca, og lå lige ved siden af en Mazda’s racer bane (der skal være løb d. 2-6 maj). Pladsen kostede $35 inkl. vand og el. Der var meget roligt, med undtagelse af den skydebane der lå lige i nærheden. Pladsen ligger ca. 20 km fra Monterey.
Vejret i dag har budt på sol og ca. 20 grader, dog trak det lidt sammen til aften og blev køligere og lidt blæsende.

Anne vækkede os igen i dag, så vi kunne komme op og få noget ud af dagen. Så kl. 8.30 var vi afsted på første gåtur. Vi gik op til Mirror lake. Her var en fantastisk udsigt med bjergene der spejlede sig i det stille vand. Da vi var kommet tidligt afsted, var der ikke så mange andre mennesker, så der var stille nok til, at vi så nogle Mule Deer (hjorte) der gik over vejen lige foran os. Bjørne så vi (desværre) ingen af. Efter at have kigget færdige ved Mirror Lake gik vi tilbage af…. hvordan vi blev enige om, at det var en super idé at tage hestesporet tilbage, vides ikke….. men det var det IKKE. Vi havde Anne med i klapvogn, og stien var bestemt ikke egnet til den, så meget at vejen måtte vi bære både hende og vognen. Vi skød dog genvej et sted og kom ned på “klapvogns”-stien igen.

Da vi kom tilbage var det frokost tid, og vi fik frokost ved autocamperen inden vi fortsatte på vandretur. Næste tur gik til Vernal Falls. Vi kunne gå til det fra campingpladsen (North Pines), og det første stykke var bare ad asfaltvejen, inden det blev til en sti der gik op langs floden. Derefter begyndte det ellers at gå stejlt op ad. Undervejs blev Anne træk, og tog sig en lur på ryggen af Rasmus. Vi nåede op til “Brigde at Vernal Falls”, men blev enige om at gå lidt længere så vi ordentlig kunne se vandfaldet. Efter broen blev stien lidt stejlere, og til sidst blev det til klippe trappetrin det sidste stykke op ad Mist Trail. Efter at have set vandfaldet og blevet kølet lidt af i støvet fra vandet, gik vi ned igen, men valgte nu at tage den gratis shuttlebus… det kunne efterhånden godt mærkes lidt i benene. Vi tog hen til Yosemite Village, og fik handlet lidt, og så delte vi en is…. til stor glæde for Anne, og især de mennesker der sad omkring.
Derefter tog vi shuttlebussen videre til Yosemite Falls, og fik også set det vandfald, og så var vi alle ved at være godt trætte.
Da vi kom tilbage fik Anne kartoffeltern og oksekødspølser, til stor glæder for hende, da det var noget hun kunne få lov at spise selv. Vi har fundet en pose med frosne kartoffeltern som bare skal steges på panden, og det er lige noget for hende.
Igen har vi været heldige med vejret, for selvom det haglede/regnede lidt i går, så har vi idag haft sol fra en skyfri himmel, og ca. 15-20 grader.

I dag vågnede vi til nogle lidt tunge skyer, og under morgenmaden begyndte det da også at dryppe. Vi fik pakket sammen og kørte mod Yosemite national parken ca. 70 km væk, dog ad nogle meget snoede veje, så det tager lidt tid at køre her med ”skrumlet”. Lige efter indgang til parken tog vi en ekstra lille tur på 2 miles op til Maripose Grove, hvor der er nogle kæmpe Sequoia træer. Vi er heldig at ”skrumlet” alligevel ikke er større, for vi måtte lige præsic køre ind. Vogne større end 25 feet måtte ikke køre derop, så det er jo heldigt at vores lige præsic er det. Det passede da også med at vi kunne være på en parkeringsplads uden at stikke for langt ud med bagenden. Det småregnede lidt da vi kom dertil, så på med regnjakken og ud at kigge. De er bare kæmpe de træer, både i højde og bredde. I mens vi gik og kiggede, blev regnen til hagl/sne, men inden vi nåede tilbage til vognen efter at have gået og kigget lidt, var solen begyndt at kigge frem….. vejret skifter hurtigt. Det var også første gang i de 3 uger vi har været væk hvor vi rigtig har måttet have vinduesviskeren i gang… så vi skal vist ikke klage.

Efter Mariposa Grove, gik turen nu videre mod Yosemite
Valley. Vejen er fin, dog med mange sving, og rækværk og asfalt udenfor den
hvide stribe er ikke noget de gør i. Dog har de lavet nogle ”Turnouts” en gang
i mellem, hvor vi har mulighed for at køre ud og lukke alle de bagved kørende
biler forbi. Ved en af turnouts’ne vi holdt ind på, gik der lige 4 hjorte i
grøften, så dem kunne vi jo kigge på mens alle de andre kørte forbi os i mens.

Vi kom til Tunnel View, efter at have kørt igennem en
tunnel, hvor der var mulighed for at holde ind og få det smukkeste udsigt ud
over Yosemite dalen. Der er om sommeren også mulighed for at køre op til et
andet udsigtspunkt, som hedder Glachier Point, men det var lukket i dag pga. sne
og is. På et tidspunkt var vi også så højt oppe, at der begyndte at ligge sne i
vejsiden.

Da vi kom ned i dalen holdt vi ind et par gange for at
fotografere. Anne opdagede ikke noget, hun sov fra vi kørte fra Mariposa Grove.
Vi kørte hen til Visitor Centret, og forsøgte at få noget at vide om nogle gode
vandreruter, men i modsætning til alle de andre steder, så var hende her ikke
så god til at fortælle noget, men vi fik da et kort hvor hun satte et par
streger på. Hun var dog også kun frivillig, og ikke parkranger som de ellers
har været dem vi har snakket med.

Vi fik også fundet campingpladsen og vores, og fik noget
frokost. Rasmus og Anne gik en tur, og Mette tog sig en lille lur….

Når vi holder på den her plads, skal alt mad og drikkevarer
låses inde i den bagerste del af bilen, og vi må heller ikke have noget til at
ligge ude i førerhuset pga. bjørne. Havde vi boet i telt, skulle alt låses i
nogle bjørnesikrede skabe som står ved hver plads.

Der er igen blevet lidt køligt, men efter vi kom til
Yosemite Valley er det klaret op, og solen har skinnet.