Blog Image

USAs nationalparker

USAs nationalparker

Road trip med udgangspunkt i LA og så rundt til nogle af USAs mest kendte national parker i autocamper. Ca. 4000 km

28 april – Afslapning i Santa Ynez Valley.

Turen dag for dag Posted on Mon, April 28, 2014 17:46:29

Vejrudsigten for her hvor vi er:

Special Weather Statement for Santa Barbara County Central Coast, CA
… AN EXTENDED PERIOD OF UNSEASONABLY HOT WEATHER IS EXPECTED ACROSS MUCH OF SOUTHWESTERN CALIFORNIA THIS WEEK…
(Kopieret fra weather.com) ——————–
Det er åbentbart udsædvanligt, at der er så varmt her nu på det tidspunkt, men vi nyder det og føles os meget heldige med det vejr vi har haft. Et par regn og snebyger er det blevet til, men sammenlagt måske kun en 1/2 dag…. Vi klager ikke!!!


Vi har ikke været ude at køre idag, så vi har slappet af og hygget os. Anne sov en god formiddagslur, selvom indtil flere havemænd gjorde hvad de kunne få at vække hende med diverse græsslåmaskiner. Til frokost gik vi hen til Industriale Eat, hvor vi fik super god (ikke rigtig amerikansk) mad. Se billederne.
Derefter gik vi ned til Avant Wine, hvor vi var vil vinsmagning af vin fra lokal området. Der var bare en masse standere, hvor man så gik hen og trykkede på den man ville smage.
Efter vin smagningen gik vi tilbage til campingpladsen, og Anne faldt i søvn på vejen. Hun sov stadig da vi kom tilbage, så vi lagde os begge to på et tæppe og fik også en lille lur. Efter at vi alle havde sovet, gik vi en tur i poolen, som var opvarmet. Og der var også en dejlig varm jacuzzi, som vi hyggede os i alle 3.
Dagen sluttede vi af med at grille, og drikke nogle af de øl vi købte til ølsmagning den anden dag.



27 april – Pismo Beach til Buellton

Turen dag for dag Posted on Mon, April 28, 2014 04:53:12

I dag tog vi det stille og roligt fra morgenstunden. Så vi blev på campingpladsen indtil Anne havde sovet sin formiddagslur….. som dog ikke blev så lang som ønskes, da en eller anden hund blev ved med at gø (og Anne elsker hunde).

Vi kørte til Pismo Premium Outlet, så Anne lige kunne få et par større størrelse bukser af nogen vi har fundet ud af er rigtig fine til hende… Og derefter gik turen til Walmart, for at gøre nogle af de sidste indkøb vi skal have med hjem, og lidt andre ting vi manglede. Vi fik også købt mad ind til Anne til flyturen hjem.
Ca. 30 km før vi nåede Buellton fik Rasmus også “lov” at prøve at køre skrumlet/vognen… han har ellers stået for underholdning af Anne og ikke mindst at filme og tage billeder mens vi har kørt. (Han bliver ikke helt så let køresyg som Mette).
Vi fik også fundet Flying Flags campingplads og Rasmus fik kørt vognen på plads. Efter lidt snakket frem og tilbage blev vi enige om at kigge på Solvang når vi kører videre, og så bare slappe af indtil, og se det der er her i byen. Så alle slanger og ledninger blev koblet på vognen. Mette havde hjemmefra fundet ud af at der lå nogle bryggerier og vinsmagningssteder i gåafstand fra campingpladsen. Vi valgte at gå til Figueroa Mountain Brewing Co. Det var et rigtig bryggeri hvor vi stort set fik lov at sidde ved sidden af de 16 store tanke hvor de var i gang med at brygge øl, og der stod da også en og var i gang med at tømme en tank for malt (efter mæskningen). Man kunne købe 4 smagsprøver som vi delte. Mette synes de 3 af dem var okay, absolut ikke den sidste. Det var alle IPA eller Lager øl, så de var ret kraftige i smagen synes hun. Den ene var endda en Danish red lager. Vi købte tre med hjem, en pilsner, en hvede og en ekstra humlet.
Inden vi gik på bryggeriet, var vi ovre og kigge ved Pea Anderse’s soup. Som åbenbart er ret kendt for deres grønne ærtesuppe. De havde endda en hel souvenirbutik med “wannabee”-danske ting, det mindede nu mest om Holland det meste. Mens vi gik der, og jo bare snakkede med hinanden og Anne, kom der fire ældre damer hen til os. Den ene sagde på amerikaner-dansk, at de også var danskere. Alt de boede jo alle sammen her, men var meget stolte af deres danske rødder kunne man mærke. Det viste sig, at tre af dem på torsdag flyver til Danmark og skal til Århus og Randers. Den ene fortalte at hendes far kom fra Tranbjerg, hvorefter vi jo kunne fortælle, at det gør Rasmus også….. de synes de var meget sjovt. Den ene kunne man stort set ikke høre på at hun boede herovre og havde gjort siden 1956, hun snakkede stadig rigtig godt dansk.
Til aften har vi siddet ude, mens vi har haft udkig til et dansk flag på den anden side af vejen.
Vi har stort set kun haft sol i dag, og en ca. 20-22 grader, men det har blæst lidt .