Så var det blevet tid til at rejse hjem efter en fantastisk måned i USA. Vi er mættet af oplevelser, og selvom vi har haft det rigtig dejligt, bliver det okay at komme hjem. Men det bliver helt sikkert et farvel og på gensyn!!!

Dagen startede med at Anne fik noget morgenmad, og så forsøgte vi ellers at få mast det sidste i alle vores tasker… det har ikke været en nem opgave, og vi måtte da også flytte lidt om, da vi fik kufferterne vejet. Vi har overvægt på to kufferter, men maks 1 kilo på hver, og så har vi Annes kuffert (som ikke må være så stor), hvor vi har masser at vægt tilbage, men ikke mere plads.
Rasmus fik tømt alle de tanke der skulle tømmes på vognen, så vi ikke kommer til at betale for det når vi aflevere, og vi fik vognen gjort ren. Turen til Cruise America tog ca. 25 min, og så skulle vi lige på en tankstation og have tanket bilen op og fyldt noget gas på. Når man skal have gas på kører man bare hen til en stor tank, og så fylder de bare direkte på vognens indbyggede tank, ikke noget med gasflasker….. det er lidt smart.

Vi kørte tilbage til Cruise America, og parkerede bilen i car return, og lidt efter kom der en dame og tjekkede at alt var som det skulle være…. det var det heldigvis, så ingen efterregning til os, og fuld depositum tilbage. Faktisk fik vi $122 mere tilbage, da vi havde brugt en halv dag på værksted i Las Vegas og fordi vi havde haft lidt problemer undervejs.

Vi fik alle vores ting ud af autocamperen og satte os over til nogle borde bænkesæt, her var rigtig dejligt lunt. Så kunne vi lave nogle sandwich af vores rester, og slutte af men en gang Ben og Jerry’s is.
Alle de ting vi havde købt… f.eks. havestole, grill og højstol fik vi afsat til andre. Højstolen fik en tysk familie inden vi kørte fra det sted vi havde sovet. Alt det andet fik et andet tysk par, som så gav Anne $10 i lommepenge (vi ville ikke have noget for det). Ærligt vi lige nåede at give det til det tyske par, for lige derefter kom to danske familier som jo eller kunne have fået det.
Udlejningsstedet havde et par biler til at køre i fast rutefart som taxa til lufthavnen, og efter frokost og da vi havde fået styr på alle stumperne, tog vi bilen ud til lufthavnen. Et ordentlig skrummel af en bil, så der var ikke problemer med at have vores bagage. Han gav det også gas ud til lufthavnen. Så vi var der ca. kl. 12.30. Vores fly letter først kl. 19.45, men med alt det bagage er det nu rart at være i god tid, det kom så til at vise sig, at vi var i meeeeeget god tid.
Vi gik hen til selvbetjeningsmaskinerne, men der kunne den ikke finde vores billetter, så vi måtte til en manuel kasse. Et par af dem der sad der, så nu ud som om det havde været en lang dag, men vi kom til en der livede ret meget op da hun så Anne, så hun lagde heller ikke rigtig mærke til at vi havde lidt overvægt. Vores bagage blev tjekket ind hele vejen til Billund, men vi fik kun boardingkort til London.
De sidste boardingkort skulle vi så få i London. Det gik fint med at komme igennem det hele, dog skulle de igen tjekke Annes mad i deres maskinen. Inde i lufthavnen gik vi hen og fik en stor kold øl og nogle pomfriter, mens Anne fik sig en lur på en bænk i et hjørne. Endelig kom vores fly på tavlen, desværre kunne vi allerede se der, at det var forsinket til kl. 21.30. Vi stillede os i kø til custom service center sammen med en masse andre, for vi kunne godt se, at når flyet allerede var forsinket så meget, ville vi ikke kunne nå vores fly videre.
Desværre kunne damen ikke rigtig hjælpe os (gjorde dog et forsøg), men sagde at vi blev nødt til at overnatte i London når vi nåede dertil, da der ikke ville være nogle fly vi kunne komme videre med. Puha, det var næsten for meget for Mette, da hjemrejsen så ville komme til at tage mindst et halv døgn mere.
Flyet blev yderlig forsinket og udsat til kl. 23, og senere igen til kl. 01. Vi endte med at lette kl. 01.40. 5 timer forsinket. Vi nåede derfor at være i lufthavnen i 13 timer!!!!
Anne tog det heldigvis pænt. Da det blev aften og den tid hun normalt blev puttet, fandt vi et sted hvor vi kunne lave en lille hule til hende, og så lå hun på en dyne og sov. Mette lagde sig ned til hende og fik også en lur.
Grunden til at flyet blev så forsinket var, at der havde været en fejl i kontroltårnets computer, så alle fly i sydcalifornisk luftrum blev ramt. Dvs. at i 90 min måtte ingen fly lette fra lufthavnen, og kun få fik lov at lande. Nogle fly blev omdirigeret til andre lufthavne, deriblandt det fly vi skulle med som kom fra London. Det blev sendt tilbage til Dallas, hvor piloterne efterhånden havde fløjet så længe, at de ikke måtte flyve videre, så hele flyets kabinepersonale skulle udskiftes. Næste problem var, at det var første sted i USA at flyet landede, så alle passagerer skulle ud af flyet og igennem paskontrollen (og måske også sikkerhedstjek), for derefter at gå ombord på samme fly og flyve videre til Los Angeles. Flyet landede først 3 timer og 45 min efter at vi skulle have lettet.

Endelig kom vi afsted, og fik trods alt et par gode pladser i flyet lige bag ved væggen ligesom da vi rejste derover. Rasmus havde spurgte flere steder til et bassinet, men fik at vide at vi skulle spørge i flyet. Så efter at have fået vores pladser gik Rasmus ned og spurgte stewardesserne om bassinettet. Det viste sig, at det var godt Rasmus havde været så hurtig, da de kun havde én bassinet med ombord, selvom der var indtil flere små børn med, så det var os der fik lov at få den. Anne blev puttet og sov ca. 5,5 time. Derefter gav vi bassinetet videre, da et andet par synligt brokkede sig til stewardesserne over at de ikke kunne få en. ( de havde en baby med på 1 mdr.)
Anne hyggede sig hos os en 3 timer, og kom derefter ned på gulvet og ligge og sove det sidste stykke af turen.
Vi landede i London Heathrow kl. 20 og derefter gik der ca. 1 time inden vi kom ud af flyet (vi skulle have landet omkring kl. 14), da der var meget trafik for at komme ind til gaten. Vi kom ud af flyet ca. samme tid som vi skulle have landet i Billund, hvis vi havde nået flyet til Zürich og videre til Billund. Alle der ikke nåede deres fly havde de ombooket til andre afgange dagen efter.
Vi fik også nogle nye billetter… men det havde ombooket os med slutdestination i Bruxelles, hvilket jo ikke var helt rigtig…… så vi blev sendt ned og hente vores bagage, og ned og snakke med American Airlines kontor.
Allerede da vi var i Los Angeles havde vi skrevet hjem til Rene ved Team Benns, som ikke havde mulighed for at hjælpe os på daværende tidspunkt, men han havde tjekket at der var en direkte afgang hjem til Billund fra London City airport.
Vi snakkede længe med damen ved American Airlines, som var meget hjælpsom, og til sidst lykkedes det hende at få lov at sende os hjem fra London City. (problemet var noget med at vi skulle flyve med Sun-air, som flyver for British Airways, men de har ikke en samarbejdsaftale med American Airlines). Hun sørgede også for hotel til os, og for at der kom en taxa og hentede os næste dag, og kørte os til London city lufthavnen.

Vi fik fundet bussen ud til hotellet sammen med alt vores bagage og fik tjekket ind på hotellet (kl. var efterhånden blevet 23.30) . Aftensmad var med, så det var vi ned at få inden vi gik til køjs. Anne og Rasmus var så trætte at de faldt i søvn i armene på hinanden. Taxa’en hentede os kl. 06. Det tog ca. 1 time at køre til lufthavnen, men til gengæld fik vi næsten en hel byrundtur, hvor vi både så London Eye, Tower Bridge, Buckingham Palace og Big Ben.
Vi fik lidt morgenmad i lufthavnen, inden vi kunne tjekke vores bagage ind. Så var det bare igennem sikkerhedstjek, som igen skulle tjekke Annes mad, og derefter vente indtil vi fik lov at gå til flyet. Vi skulle flyve med et lille propel fly hjem, primært sammen med dansk forretningsmænd.
Stewardessen var dansk, og vi blev sørget rigtig godt for, med lækker mad, vin og is til dessert.
Alle vores kufferter var også kommet med hjem, og Mettes mor ventede på os. Hun havde trailer med, så vi kunne have det hele. Vi fik en lille eftermiddagslur da vi kom hjem, og til aften have Mettes mor og far bestilt smørrebrød. Slet ikke tosset efter en måned uden en skive rugbrød. Anne havde også savnet sit rugbrød, og spiste 3 skiver rugbrød den dag vi kom hjem med leverpostej og makral. Hendes ynglings pålæg, som ikke har været til at opdrive i USA.