Så er vi på vej…
En dag før tid grundet lufthansa strejke.
Vi takker Team-Benns for at løse trådene hurtigt og effektivt så vi alligevel kunne komme afsted uden og miste noget af den planlagte rute. Nu får vi endda en dag ekstra. Alt sammen kvit og frit. Vi er glade for vi denne gang har valgt et bureau…
Lørdag inden afrejse kom mor og far og fortalte at de havde hørt at Lufthansa ville strejke fra den dag vi skulle rejse, nemlig onsdag og tre dage frem. Så vi blev en smule nervøse, og ringede også til Team Benns nødnr. men fik der at vide at de først kunne gøre noget fra mandag, når der var kommet en officiel melding fra Lufthansa, så det var med kriller i maven vi ventede til mandag. Vi blev dog enige om, at vores chance kunne være at rejse en dag før, så vi gik i gang med at pakke alt sammen.
Mandag morgen ringede vi til Rene ved Team Benns så snart det var muligt, men der havde de endnu ikke hørt noget fra Lufthansa, så vi måtte vente lidt mere….. det var ikke meget vi kunne tage os sammen til at gøre i ventetiden, udover og kigge på at tømrerne fik lavet vores udestue færdig. Mandag eftermiddag fik vi snakket med Rene igen, og efter vi havde ringet til ham om morgenen, havde han været igang med at finde en anden løsning for os, da løsning ved at ombooke vores billetter til onsdag (hvor strejken starter) med Lufthansa ellers ville være, at vi først kunne komme afsted om 10 dage. Han havde i stedet fundet nogle billetter til os med British Airways og American Airlines, dog med to stop undervejs og afrejse en dag før, men vi blev ret hurtigt enige om at det var det vi ville, så vi var sikre på at komme afsted. Så vi sagde ja tak til tilbudet, og så klarede Rene resten, også booking af et hotelværelse til os ved lufthavnen når vi landede…… og selvom flybilletterne var lidt dyrere og vi skulle have en ekstra nat på hotel, sagde han at det skulle vi ikke tænke på, det betalte Team Benns, da vi jo havde købt en pakkerejse….. FANTASTISK SERVICE!!!
 |
 |
Mettes far kom og hentede os omkring kl. 4.30, og kørte os til lufthavnen. Vi var bestemt ikke de eneste der skulle ud at rejse, men langt de fleste skulle dog med andre fly, så vi kom egentlig hurtigt til, men så tog det til gengæld lidt tid, da hun havde problemer med at få systemet til at booke Anne ind…..men vi fik hende med, og fik sendt 2 kufferter, 1 stor klapvogn og en autostol afsted + de to håndbagage vi selv skulle sørge for.
Sikkerhedstjekket gik også fint, selvom vi havde rimelig meget der skulle op at taskerne, og vi blev tjekket lidt ekstra og Annes babymad blev tjekket lidt ekstra…
Det var et lille fly vi skulle med til Manchester…. og primært med forretningsfolk, og så lige fodboldspilleren Jesper Grønkjær. Vi endte med at ligge og cirkulere i 25 min ekstra, da der var trafik i lufthavnen, ikke noget man synes er super skønt…. når man skal flyve så mange timer i alt.
I Manchester blev vi sikkerhedstjekket igen….. den ene dame var helt vild med Anne, og spurgte også om hun ikke lige skulle holde hende, mens vi pakkede alt ud igen. Derefter blev vi vist smuglet lidt af bagvejen sammen med et par andre der også skulle med til Chicago. De kaldte os da også over højtalerne da vi næsten var der…. så igennem det obligatorisk forhør inden ombordstigning til en amerikansk destination, og derefter tastede de en helt masse med vores billetter. Vi spurgte efter en kasse/bassinet som hun kunne sove i undervejs, det havde de ikke, til gengæld gav de os 3 sæder (vi har kun betalt for 2), og så lige bagved 1 klasse hvor der er en væg og masser af benplads så hun kunne bare ligge på gulvet og sove.
Turen til Chicago gik fint, og Anne tog sig to lure undervejs, og sad ellers bare for det meste og hyggede…… en dame ved siden af kommenterede at Anne klarede det så flot.
Hele cirkuset med at mellemlande i USA, endte med ikke rigtig at blive et cirkus, da det hele gik ret nemt og hurtigt…. masser at mennesker på arbejde, og ikke ret meget kø…..Skønt. Så vi endte med at have god tid. Det synes Anne var dejligt, for så kunne hun få lov at sidde på gulvet foran et af de store vinduer og kigge på flyvemaskiner (Det har hun vist arvet at sin mor).
Det sidste del at turen var på ca. 4,5 timer, og der var vi vist alle tre ved at være lidt trætte. Anne så træt at hun faldt i søvn på skødet at Rasmus da vi lettede, og blev senere flyttet rundt på flere gange, men sov bare videre. Så hun sov nok ca. 4 timer.
Alt vores bagage var også kommet frem, dog havde de været lidt hårde ved vores autostol, så det var vi lige henne og få lavet en sag på, som vi så gøre mere ved når vi kommet hjem.
Derefter ringede vi til hotellet, og så sendte de en shuttlebus ud efter os. Anne faldt igen i søvn på armen, det var ved at have været en lang dag for hende…. og hendes forældre.
Fint hotelværelse, som vi dog ikke nåede at se ret meget af i aftes, da vi nærmest alle faldt omkuld med det samme.
Desværre havde Anne jo taget noget af nattesøvnen i flyet, så hun vågnede kl. 03, og småsov kun lidt indtil kl. 04, hvor vi blev enige om at vi lige så godt kunne hygge med hende når hun overhovedet ikke var træt, og bare lå og blev ked af det. Så vi hyggede lidt med hende, og hende og Rasmus var i karbad og hun fik lidt at spise, og omkring kl. 6 blev hun træt igen og blev puttet i barnevognen på badeværelset, og så fik vi alle tre lige en times søvn mere, og så var morgenmad også klar i Lobbyen.
Der var rigtig god morgenmad, både til forældrene og til Anne. Der var f.eks. en pandekagemaskine, og sådan nogle stegte kødpølser, som Anne også gerne ville have.
