I dag blev vi enige om at kør,e afsted når Anne havde fået morgenmad. Vi havde kun 10 km til Solvang hvor vi så kunne kigge på byen, og finde noget morgenmad et sted. Solvang skal jo ellers forestille at være en “dansk” by i USA, men efter vores mening minder den nu mere om Slesvig i Tyskland. Vi fandt en parkeringsplads til Rv’s, og derfra gik vi ud og kiggede på byen. Der var da også både statue af H.C. Andersen og en vindmølle, og den lille havfrue havde de også. Og ligesom i København stod der også her japanere og fotograferede hende. Vi var inde og kigge på et par “danske” bagerier, og flere af dem havde da også kager og brød der mindede om noget dansk. Vi valgte at gå ind på Paula’s Pancake house og få noget morgenmad… første gang vi har spist morgenmad på restaurant på turen.
Efter et kig i Solvang gik turen nu mod Los Angeles. Undervejs holdt vi også ind i en Walmart for lige af få handlet til sidste aftensmad. Vi valgte at køre igennem “bjergene” til Santa Barbara, og derefter køre på Highway 1 igen ned langs kysten bl.a. forbi Malibu. Her kan man godt fornemme at man køre gennem de riges legeplads. Husene blev større og større, og lå bag store hække og låger, og mange af dem helt nede på stranden.
Trafikken begyndt også stille og roligt også at komme mere af, og det var ikke alle steder at vejbanen var lige stor når vi kom med en ret bred autocamper…. man vil jo nødig ridse en af de dyre parkerede biler.
Vi nåede også til Santa Monica Pier og parkeringspladsen hvor vi havde været i starten af ferien, så nu kan vi sige at vi er hele vejen rundt.
Vi fik også fundet ned til den state Park hvor vi havde reserveret en plads… Dockweiler State Beach Park. En plads der stort set lå på stranden. Da vi var i Walmart købt vi to store bøffer som vi grillede, og så havde vi en masse drikkevarer vi også skulle have sat til livs. Vi gik også igang med at pakke alle vores ting…. der var rigtig mange og det bliver vist en opgave at få plads til det hele.
Vi så solen gå ned over stillehavet nede fra stranden, mens Anne sad og legede i sandet.