Vi stod tidligt op idag, faktisk havde Rasmus sat vækkeuret så vi kunne komme op og se solopgang. Vi vågnede da også, så vi kunne nå at se det. Vi fik også listet os ud uden at vække Anne. Nu var vi bare spændte på, om vi kunne se solen, da vi bor ind mellem nogle klipper og kun kan se nogle af “monumenterne” fra campingpladsen. Men vi var heldige, for solen stod op så vi kunne se den fra pladsen. Lige da solen kiggede op over horisonten, vågnede Anne også, så idag stod hun op sammen med solensmiley.

Solen blev dog hurtigt så skarp, at vi ikke kunne kigge på den, så vi gik i stedet for ind og fik noget morgenmad. Derefter var vi alle sammen ved at trænge til et bad, især Anne som hver gang vi holder et ny sted lige skal se om sandet også kan støve her….. og det har det kunnet alle steder, så der skal også snart vaskes tøj. Der var indendørs pool på campingpladsen, så vi var alle tre lige nede og svømme.
Vi kørte fra pladsen, og ud til Navajo Tribal Park, hvor vi kunne komme til at tage de kendte billeder ud over Monument Valley.
Derefter kørte vi tilbage af mod Page og Lake Powell. Vi skulle ca. 80 km tilbage af den samme vej, men heldigvis var det et fint stykke, så det var okay at se 2 gange. Det var heldigvis heller ikke noget af det værste vej. Flere at vejene er simpelthen så ujævne, at det kan være svært at snakke sammen, hvis vi ikke begge sidder i førehuset.
Vejen mod Lake Powell var også fin, men til tider var der noget øde, og nogle meget lige veje. På et tidspunkt kørte vi først 6 km ligeud, derefter et lille sving, og så 4 km lige ud, et lille sving og så lige ud igen.
Vi spiste frokost på en grusplads bag en tankstation/butik i en lille by der hed Kaibeto. Her så vi vist kun to andre som ikke lignede indianere.
Da vi nåede Page, var vi et smut i Walmart og få handlet ind, og derefter kørte vi de sidste 10 km ud til campingpladsen ved Lake Powell. Undervejs kom vi over Glen Canyon Dam…. Der var rimelig langt ned på den ene side. Derefter drejede vi ind i Glen Canyon Natl. Park. Her kunne vi brug det årskort vi købte ved Grand Canyon for $80, og som gælder til alle national parker. Vi fik også fundet campingpladsen, og fik en lækker plads med Full Hookup + gratis WIFI og flot udsigt ud over søen. Ja, og så kan vi faktisk ikke helt finde ud af om vi sover i Utah eller Arizona, da statsgrænsen vist går lige bag vognen.